Tranes Fond
c/o Valdal Advokatfirma
Att. Advokat Kresten M. Valdal
Svanemøllevej 25
2100 København Ø
Telefon: 35385000

Historien om Valdemar Selmer Trane og Hustru, Elisa Tranes Fond

Valdemar Selmer Trane var industrialist, en af den håndfulde energiske begavede ingeniører i begyndelsen af forrige århundrede, som startede egen virksomhed, drevet af nysgerrighed, gå på mod, konkret viden og en sjælden evne til at give sig i kast med opgaver som man inderst inde vidste, ville være næsten uløselige!
Der var andre som Trane. For eksempel P.A. Fisker som lavede støvsugere og motorcykler, H. P. Prior som skabte NKT efter en læretid hos Edison i USA, Thomas B. Thrige som startede en elmotorfabrik op i Odense, og F. L. Smidth som sammen med to kolleger startede med at bygge teglværksmaskiner.

Fælles for disse industrialister fra begyndelsen af århundredet var at de var individualister. De var ikke forskere, men de havde en visionær forståelse for hvordan forskningsresultater kunne anvendes.
Deres virke havde rod i deres fædreland, men de var meget internationalt orienteret og havde næsten alle tilbragt uddannelsestid ude i den store verden, for at lære hvad man ikke kunne lære i Danmark.
De havde alle (som normalt var dengang!) en baggrund i et håndværk. Det prægede dem. Hittepåsomhed og praktisk sans hænger tit sammen.
De var teknikere, men havde god sans for den kommercielle side af deres virke. Og for samarbejdet med finansfolket. De kunne sælge og markedsføre lang tid før markedsføring blev til et fag på handelshøjskolerne.

Sammenfattende var nøglen til deres succes at de mestrede mange discipliner, teknisk udvikling, produktion, markedsføring, salg og finansiering samt evnen til at finde balancen mellem konsolidering og satsning! Og så skal vi ikke glemme begreberne vilje og glæden ved hårdt arbejde.
Valdemar Selmer Trane ved skrivebord

Valdemar Selmer Trane startede sin virksomhed den 4. juli 1906, Nordisk Elektrisk Apparatfabrik (NEA) hvis fabrikationsprogram fra første færd var "alle arter af elektriske igangsætnings og regulerings apparater" direkte baseret på den viden om moderne produktionsmetoder han havde lært sig hos Cutler-Hammer Manufacturing Company i USA. Men som der står i hans biografi. 
"Sansen for materialeøkonomi fik han dog ikke med fra USA. Den var medfødt!"

 

Det første gyrokompas NEA udviklede sig fra at være et lille værksted i baggården til Store Kongensgade 63 til i 1920 at flytte ind i eget nyt og stort fabrikskompleks i Haraldsgade. Man lavede Elektriske tavler, regulatorer til elmotorer, tonefilmsapparater og en "lysavis" til redaktør Cavling på Politiken. Alt hvad der var svært og elektrisk, samt hvad der er værd at bemærke, alt konstrueret og lavet fra bunden af. Man kunne ikke bare købe billige delkomponenter fra fjernøsten dengang. Men det vigtigste var en stram styring af finanserne, salget og
produktionsomkostningerne, samt viljen og evnen til at omstille sig, omstrukturere og lynhurtigt tilpasse sig selv de mindste ændringer i markedet. Læg dertil en sand interesse for de mennesker som arbejdede i NEA. Der var tale om en gensidig loyalitet arbejdsgiver/ejer og ansatte imellem, som rakte langt ud over hvad fagbevægelsen og lovgivningen havde af krav.

 

Trane Valdemar Trane var i øvrigt en alsidig mand. På fabrikken i Haraldsgade havde han med udsigt fra kontoret sin egen hønsegård som han passede mellem møderne og de daglige gøremål." Han er god mod dyr" sagde medarbejderne, og tilføjede, "men også mod sine medmennesker"! Det er ikke det værste skudsmål man kan få.

Det skal lige bemærkes at det ikke kun var i begyndelsen af det forrige århundrede at det kunne lade sig gøre at starte betydende industrifirmaer op.
I 1933 grundlagde Mads Clausen et lille ventilfirma i et skur i sin køkkenhave på Als. (Firmaets navn var Danfoss med telegrafadressen "ventilclaus") og i 1946 stiftede Poul Due Jensen i Bjerringbro et lille pumpefirma, som han kaldte Grundfos. Også Velux, Lego og B&O blev startet på samme vilkår af engagerede teknisk funderede grundlæggere som kunne kunsten, at forene fabrikation, udvikling og salg parret med hårdt arbejde.
Det kan også lade sig gøre i dag.


Valdemar Selmer Trane og hans hustru Elisa fik ingen børn. Da ægteparret døde i 1953 og 1955 havde de testamenteret deres formue og ejerskab til firmaet på Haraldsgade, til en fond som fik som formål at støtte velgørende (læs udviklende) formål inden for handel og industri samt at støtte tidligere medarbejdere hos NEA

Fabriksejer, ingeniør Valdemar Selmer Trane og hustru, Elisa Tranes Fond har siden forvaltet fondens midler med respekt for det som Valdemar Selmer Trane stod for. Hjælp til dygtige unge ingeniører og handelsfolk der gerne vil blive klogere, hjælp til håndværkere med et ønske om en videre uddannelse, samt støtte til større projekter inden for de tekniske/handelsmæssige fagområder som kan skabe grobund for vækst for danske virksomheder.

Hertil kommer støtte til enker og socialt trængende "med industribaggrund" samt til "børnevellet"